Hvad er massage

Hvad er massage?

Fysiurgisk massage er baseret på kroppens anatomiske opbygning og er en dybdegående muskelmassage hvis virkning opnås ved gennemarbejdning af musklerne fra deres udspring til deres tilhæftning.

Denne grundige bearbejdning af musklerne medfører øget blodgennemstrømning og ilttilførsel til musklerne, samtidig aktiveres lymfesystemet så de affaldsstoffer ( mælkesyre ) der er ophobet i musklerne udrenses, hvilket medfører større bevægelighed i muskler og led, samt at immunforsvaret styrkes.

Massagen løsner op for infiltrationer / myoser, der f.eks. er opstået, pga. belastende arbejdsstillinger, idrætudøvelser, stress, sygdom m. m. Massagen fremmer desuden restitution efter træning og forebygger skader.

Venepumpemassage bevirker, at blodets evne til at cirkulere bliver meget bedre, da kredsløbet samt lymfesystemet stimuleres, hvorved der opnås en både psykologisk og fysisk velvære, som vil kunne forebygge mange lidelser.
Massage er gavnlig for alle uanset køn og alder.

Hvordan hjælper massage?

Massagens formål.
Gennem massagen lærer du at slappe af, så kroppens stresstilstand aftager. Når en muskel masseres, smidiggøres de tykke og spændte muskelfibre, der før lukkede for blodomløbet, således at der nu løsnes op for spændingen og sørges for fri blodgennemstrømning. Musklen kan nu komme af med de ophobede affaldsstoffer, mens iltoptagelsen også bedres. Sådan fjernes spændingerne lidt efter lidt, og smerten aftager.

Stress

Massage virker sfstressende. Stress kan vise sig gennem forskellige symptomer, der enten optræder enkeltvis eller i kombination. Når kroppen gør opmærksom på stress, viser det sig oftes ved følgende symptomer:
muskelspændinger, overfladisk vejrtrækning, myoser, hovedpine, mavesmerter, forhøjet blodtryk, uro i kroppen, søvnbesvær og træthed.

Muskelspændinger

Når muskler spændes nedsættes blodgennemstrømningen. Derved ophobes der affaldsstoffer, og musklen kommer til at mangle ilt.  Dermed begynder en ond cirkel, for muskelspændinger giver smerter, der automatisk får en til at spænde yderligere. Den samme situation opstår for åndedrætsmusklerne. Når åndedrætsmusklerne er spændte, kan brystkassen ikke give ordentligt efter, hvilket er en forudsætning for en dyb vejrtrækning. Vejrtrækningen bliver derimod kort og overfladisk.

Myoser

Hvis muskelspændinger optræder i en længere periode, kan de udvikle sig til myoser. Myoser er indkapslede muskelspændinger med dårlig blodgennemstrømning.

Massage har desuden en positiv indflydelse på en anspændt og stresset psyke.